Til LEJER: Efter kontakt til ejeren, og når det aftalte beløb er betalt, er ALT betalt - inkl. slutrengøring, linned og håndklæder, strøm, vand, wi-fi og brug af alle fælles faciliteter. Medbringer I hund(e), skal der dog lægges et beløb på kontoret med MobilePay til 596588. Hvis du meddeler kontoret senest 10 dage før ANKOMST, hvor mange I kommer, er sengene redt - ellers ligger der linnedpakker.
Ved afrejse bedes I lægge sengetøj og håndklæder i posen, opvaskemaskinen og køleskabet tømt samt skraldeposen og andet affald fjernet.
--o0o--
Info til EJERE, der ønsker at leje deres uge ud: Send en mail til kontor@strandslot.dk med navn, RCI uge, STARTDATO, lejligheds nr. og telefon nr./ email, så får du måske en henvendelse fra én, der er interesseret i en uge på det skønne Bornholm.
Når du lejer ud, så husk altid, så snart udlejningen er aftalt, at give Strandslot besked om lejligheds nr., uge samt navn og tlf. nr. på din lejer. Vær opmærksom på periodekalenderens uge-nummereringer, og oplys altid START datoen til din lejer (vi bruger ikke mere ugenummer i listen, da det skaber forvirring). Husk også, i egen interesse, at afmelde annonceringen, når lejligheden er udlejet. Dette kan nemt gøres HER. Udfyld rubrikkerne med jeres egne data og nævn navn og tlf. nr. på én af jeres gæster i "Evt. besked" feltet - samt et flueben i "Lejer den ud".
Bestyrelsen har besluttet, at prisen på leje skal aftales mellem ejer og lejer - men du kan tjekke vejledende priser HER.
Disse tal er baseret på to professionelle mægleres kendskab til Bornholms udlejnings-prisniveau.
Betaling skal ske parterne imellem og er ejerforeningen uvedkommende.
Iflg. Vedtægternes § 2.5.2 er ejer ansvarlig for sine lejeres adfærd.